Taksonomi – Hvem, hvad, hvorfor?
Taksonomiforordningen blev vedtaget i EU i juni 2020 og er gradvist blevet implementeret i EU-medlemslandene siden da. Implementeringen af forordningen i Danmark er sket i flere faser.
Fase 1: 1. januar 2021 – 31. december 2021 I første fase har danske finansielle institutioner og virksomheder med mere end 500 ansatte skulle rapportere om deres aktiviteter på baggrund af Taksonomiforordningens kriterier. Denne rapportering skulle ske som en del af virksomhedernes årsrapporter eller i separate rapporter. Derudover skulle danske finansielle institutioner, der markedsfører bæredygtige investeringsprodukter, også angive, hvilke Taksonomiforordningens miljømæssige mål investeringsprodukterne bidrager til.
Fase 2: Fra 1. januar 2022 Fra 1. januar 2022 skal finansielle institutioner og virksomheder med mere end 250 ansatte rapportere om deres aktiviteter på baggrund af Taksonomiforordningens kriterier. Derudover skal der indføres krav om, at finansielle institutioner, der markedsfører bæredygtige investeringsprodukter, skal angive, hvor stor en del af investeringen, der bidrager til Taksonomiforordningens miljømæssige mål.
Tidsplanen for implementeringen af Taksonomiforordningen i resten af EU er også opdelt i flere faser og følger en lignende proces som i Danmark. EU-Kommissionen forventer, at Taksonomiforordningen vil være fuldt implementeret i hele EU fra 2022.
Kravene til rapportering i forbindelse med Taksonomiforordningen er også blevet præciseret. De finansielle institutioner og virksomheder, der skal rapportere, skal blandt andet angive, hvor stor en andel af deres aktiviteter og investeringer der bidrager til Taksonomiforordningens miljømæssige, sociale og governance-mål. Rapporteringen skal ske på en klar og gennemsigtig måde, så det er nemt for investorerne at forstå, hvilken påvirkning deres investeringer har på bæredygtigheden. Derudover skal rapporteringen også være kvalitativt og kvantitativt underbygget, så den er troværdig og pålidelig.
Hvem er underlagt taksonomiforordningen
Taksonomiforordningen gælder for en bred vifte af aktører i EU, herunder finansielle institutioner, virksomheder og offentlige myndigheder, der har investeringer eller aktiviteter, der påvirker miljøet.
Finansielle institutioner omfatter banker, forsikringsselskaber, investeringsfonde og pensionsselskaber, mens virksomheder kan være alle typer af selskaber i forskellige sektorer, såsom energi, transport, fødevarer og landbrug, kemikalier og byggeri.
Offentlige myndigheder kan også være omfattet af Taksonomiforordningen, hvis de deltager i aktiviteter, der påvirker miljøet og anvender offentlige midler til investeringer eller finansiering af projekter.
Taksonomiforordningen gælder primært for store virksomheder og finansielle institutioner. Der er fastsat specifikke tærskelværdier for at afgøre, om en virksomhed eller en finansiel institution er underlagt Taksonomiforordningen. For eksempel er finansielle institutioner med en balance på mere end 6 milliarder euro omfattet af Taksonomiforordningen, mens virksomheder med mere end 500 ansatte er omfattet i første fase af implementeringen. Fra 2022 er det dog virksomheder med mere end 250 ansatte, der er omfattet af rapporteringskravene.
Det er vigtigt at bemærke, at Taksonomiforordningen er en EU-forordning og derfor kun gælder for EU-medlemslandene. Det betyder dog, at virksomheder og finansielle institutioner uden for EU også kan blive påvirket, hvis de har aktiviteter eller investeringer i EU, der påvirker miljøet.
Miljømæssige kriterier
Miljømæssige kriterier fokuserer på investeringers påvirkning af miljøet og omfatter en bred vifte af aspekter, såsom klimaforandringer, luftforurening, vandforbrug, affaldshåndtering og biodiversitet. For at opfylde Taksonomiforordningens miljømæssige kriterier skal investeringen bidrage til mindst én af følgende seks miljømæssige mål:
- Klimatilpasning og -bekæmpelse: investeringen skal bidrage til at reducere eller undgå klimaforandringer.
- Bæredygtig brug og beskyttelse af vand og marine ressourcer: investeringen skal bidrage til at beskytte og bevare vandressourcer og marine miljøer.
- Overgang til en cirkulær økonomi: investeringen skal bidrage til at fremme en bæredygtig ressourceudnyttelse og reducere affald.
- Forebyggelse og kontrol af forurening: investeringen skal bidrage til at reducere forurening og beskytte miljøet.
- Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer: investeringen skal bidrage til at beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer.
- Fremme af en bæredygtig produktion og forbrug: investeringen skal bidrage til en bæredygtig produktion og forbrug af varer og tjenesteydelser.
Sociale kriterier
Sociale kriterier dækker investeringers påvirkning af samfundet, herunder arbejdsforhold, menneskerettigheder, social inklusion og beskyttelse af sundhed og sikkerhed. For at opfylde Taksonomiforordningens sociale kriterier skal investeringen bidrage til mindst én af følgende tre sociale mål:
- Fremme af social inklusion og lige muligheder: investeringen skal bidrage til social inklusion og fremme lige muligheder for alle.
- Fremme af en sund og sikker arbejdsplads: investeringen skal bidrage til at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.
- Fremme af adgang til vigtige tjenester: investeringen skal bidrage til at give adgang til vigtige tjenester, såsom sundhedspleje, uddannelse og transport.
Governance-kriterier
Governance-kriterier fokuserer på investeringers påvirkning af samfundets styresystem, herunder korruption, skatteunddragelse og beskyttelse af aktionærrettigheder.
Oversigt over de potentielle fordele og udfordringer ved at overholde Taksonomiforordningen, og hvordan den kan påvirke din virksomheds bæredygtighedsstrategi.
Potentielle fordele ved at overholde Taksonomiforordningen:
- Styrket bæredygtighedsprofil: Ved at følge Taksonomiforordningen kan virksomheder og finansielle institutioner signalere deres engagement i bæredygtige investeringer og aktiviteter. Dette kan øge deres bæredygtighedsprofil og skabe en positiv virkning på deres omdømme og troværdighed blandt kunder, investorer og andre interessenter.
- Adgang til grønne investeringer: Taksonomiforordningen kan hjælpe med at definere og fremme grønne investeringer og dermed gøre det lettere for virksomheder og finansielle institutioner at identificere og investere i bæredygtige projekter og aktiviteter. Dette kan også åbne op for nye investeringsmuligheder og skabe nye forretningsmuligheder.
- Mere gennemsigtighed og sammenlignelighed: Taksonomiforordningen kræver, at virksomheder og finansielle institutioner rapporterer om deres bæredygtighedspræstationer og -aktiviteter i overensstemmelse med standardiserede kriterier. Dette kan øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden på tværs af virksomheder og finansielle institutioner, hvilket igen kan bidrage til at forbedre bæredygtigheden på tværs af sektorer.
- Overholdelse af EU-lovgivning: Taksonomiforordningen er en EU-forordning, og overholdelse af den er en juridisk forpligtelse for de virksomheder og finansielle institutioner, der er omfattet af den. At overholde Taksonomiforordningen kan hjælpe med at undgå retlige sanktioner og andre negative konsekvenser, der kan følge af ikke at overholde EU-lovgivning.
Potentielle udfordringer ved at overholde Taksonomiforordningen:
- Implementeringsomkostninger: Overholdelse af Taksonomiforordningen kan kræve betydelige investeringer i teknologi, kompetencer og ressourcer til rapportering og overvågning af bæredygtighedspræstationer. Dette kan være en udfordring, især for mindre virksomheder og finansielle institutioner, der ikke har så store ressourcer.
- Rapporteringskrav: Taksonomiforordningen kræver omfattende rapportering om bæredygtighedspræstationer og -aktiviteter. Dette kan være en udfordring for virksomheder og finansielle institutioner, der ikke er vant til at rapportere på denne måde. Derudover kan rapporteringskravene ændre sig over tid og kræve yderligere investeringer i rapporteringsprocessen.
- Konkurrencefordel: Overholdelse af Taksonomiforordningen kan skabe en konkurrencefordel for virksomheder og finansielle institutioner.



